INTERVIEW: Forældrene Ronnie og Sabina er blevet idømt fængsel, da de var principielt imod, at en religiøs organisation skulle indblandes i navngivningen af deres datter.
Af Christoffer Paulsen
Selvom forældreparret Ronnie og Sabina gentagne gange forsøgte at oplyse de civile myndigheder om deres datters navn, endte de alligevel med at blive politianmeldt. Staten insisterer nemlig på, at civilregistreringen foregår gennem Folkekirken.
”Vi har fået nogle breve fra et sogn, og dem har vi ikke åbnet – ligesom vi heller ikke åbner breve fra Jehovas Vidner og alt muligt andet. Den slags åbner vi ikke. Vi prøver bare at passe vores børn, vores arbejde og liv uden at blive konfronteret med noget religiøst – men det kan vi ikke,” forklarer Ronnie Hansen, der undrer
sig over at myndighederne, der varetager personregistrering på andre områder, ikke blot kan taste datterens navn ind i CPR-registeret.
”Det er en bizar oplevelse at være et almindeligt menneske, der bare gerne vil have lov at leve et ikke-religiøst liv, og så blive kontaktet af politiet og blive udsat for en afhøring på baggrund af det. Så blev vi anklaget og kom i retten, hvor vi gentog vores synspunkter, og så blev vi dømt,” siger Ronnie, der blot ikke ønsker dialog med religiøse samfund.
”Vi er ikke ekstremistiske – vores barn går til FDF, som jo er en forkyndende organisation, hvor jeg også sidder i en lokalbestyrelse, fordi jeg er vild med det arbejde, de laver. Det handler ikke om religion for mig, men derimod nogle basale værdier. Man må have lov at leve sit liv uden religion, hvis man ikke har lyst,” fortæller Ronnie Hansen.
Voldsom reaktion fra staten
”For mig begynder det også at lugte af et element af overgreb. Jeg synes, det er meget, at staten dømmer mig som en kriminel, når det eneste, jeg har på hjerte, er, at jeg gerne vil navngive mit barn – så længe
det ikke er i dialog med en kirke. Det, synes jeg, er meget voldsomt. Hvorfor vil vi hellere trække én gennem retssystemet end løse det på den mest simple måde?” lyder det fra Ronnie, der blandt andet henviser til Sønderjylland, hvor kommunen uden problemer varetager opgaven.
”For år siden spurgte staten kommunerne, om der var noget man kunne gøre for at forenkle administrationen og undgå dobbeltarbejde. Da gik flere store kommuner sammen og bad staten om at få
opgaven, da det alligevel var det, de lavede – det er eksplicit dobbeltarbejde, hvor der kan spares penge,” forklarer Ronnie.
”Det viser sig også, kirken er nødt til at trække på Kirkeministeriets ressourcer for at få opgaven løst. Det understreger, at det er en gestus som staten giver Folkekirken, da det bringer dem tættere på mennesker gennem noget af det vigtigste i deres liv – nemlig fødslen. Der er ingen administrativ eller økonomisk grund til det. Der er simpelthen ingen gode argumenter for det. Der er historisk – ja, men er der noget, historien har lært os om statens forhold til kirken, så er det, at det skal være så lille som overhovedet muligt.”
Register til missionering og social kontrol
Det viser sig også, at Folkekirken nok har mange grunde til at fastholde civilregistreringen.
”Vi har i løbet af det her hørt så mange underlige historier fra folk, fordi der jo sidder så mange og har adgang til det her register. Vi ved, der ligger flere klagesager inde ved Datastyrelsen, hvor registre
er blevet misbrugt – det er én ting, men en anden er den sociale kontrol, der er forbundet med det. Jeg har selv oplevet, at nogle i min nærmeste familie mener, at mine børn kommer i helvede, fordi de ikke
er døbt. Og den kommunikation har de så haft med den lokale præst, som har adgang til registeret. Det er en fuldstændig bizar sammenkobling.”
Forældreparret har fået mange henvendelser fra folk, der selv har haft svært ved at bryde med den sociale kontrol, og det har rørt dem meget.
”Det er et faktum, at der bliver missioneret, hvor det virkeligt bliver en konflikt med religionsfriheden. Det vil vi ikke udsætte vores børn for,” fortæller Ronnie.
Stå ved dine rettigheder
Fængselsdommen blev anket til landsretten, og sagen ruller til maj.
”Vores chancer er lig nul. Men jeg synes, det kunne være ganske glimrende at komme ind og spjælde et par dage for at udstille, hvor absurd det er. Hvis man vil smide en velfungerende borger i fængsel, fordi jeg forsøger at navngive mit barn gennem kommunen i stedet for kirken, så udstiller det, hvor proportionsløst, det er. Hvis det er det, der skal til for at sætte fokus på det, så gør jeg gerne det,” lyder det fra Ronnie Hansen, der opfordrer til at man står ved sine rettigheder.
”Man skal kæmpe for sine rettigheder – at få lov at leve sit liv, som man vil – uden kirken blander sig. Adskillelse af kirke og stat er noget, vi skal værne om. Denne udfordring kan godt virke lille i forhold til så meget andet, men vi må tage udfordringerne, når vi møder dem i livet. Hvis man har et barn, der skal navngives indenfor den nærmeste tid, så synes jeg, man i en stille protest skal sende et brev til de civile myndigheder og insistere på det. Så må staten bøvle folk igennem systemet, hvis de vil, og give dem de små bøder,” opfordrer Ronnie, der synes det ville være glimrende, hvis det for staten endte med at blive et ressourcespørgsmål.
