24. december er nok den dag i året, der betyder noget for de fleste danskere. Og selv om det for mange er traditionerne og samværet med familien, der er i centrum, og ikke det religiøse indhold, er der mange ikke-troende og humanister, der har valgt at lave deres egne traditioner for dagene omkring solhverv og jul.
Af Bjarke Larsen
En af dem er Troels Jørgensen, der de seneste syv år har valgt at fejre solhverv for at markere, at nu begynder dagene atter at blive længere: ”Jeg holder jul som i gamle dage, altså før julen blev en kristen fest,” fortæller han. ”Børn og børnebørn samles hos mig den 21. december. Vi spiser traditionel julemad, and og risalamande, for det smager jo godt og har ikke noget med religion at gøre. Derefter hygger vi med spil, Kahoot, film og hvad vi ellers finder fælles interesse om. Og selvfølgelig julekonfekt til overflod.”
”Vi står relativt tidligt op den 22. december, hvor alle hjælper til med morgenbordet, fordi vi skal være færdige med at spise klokken 08.54 (cirka), for der står solen officielt op, og den nye lyse tid starter. Så deler vi gaver ud, og det er rigtig godt at gøre om morgenen, inden de er trætte og udkørte. Derefter har vi dagen til at nyde gaverne og slappe af, mens andre ræser afsted for at blive færdige til den 24.”
Troels Jørgensen bor alene, og den 24. december tager han turen fra Aarhus til Fyn, hvor han besøger sin mor på et demensplejehjem, samt besøger en fætter,
der sidder i kørestol, og en kvinde på snart 100 år, som han har kendt helt fra sine ungdomsår.
Fokus på de lyse tider
Da redaktionen stillede spørgsmålet i Humanistisk Samfunds interne gruppe på Facebook, kom der en række forskellige svar, der alle have én ting til fælles: traditioner er vigtige. Og mange fokuserer på, at solen vender og begynder at gå mod lysere tider. Som Anders Thomsen skrev:
”Jeg holder jul i stedet for Kristmesse. Med nisser, juletræ og druk og glæde over, at det går mod lysere tider. For den utrænede kan det være svært at se forskel…”
Kira Bay-Hahn supplerer: ”Vi holder en typisk dansk jul i min ateistiske familie. Vi vægter tålmodighed (bruger timevis på sang, og timevis på gaver), taknemmelighed (for gaver, mad, hinanden etc.) og traditioner. Det gælder om at skabe lys og glæde og samhørighed i den mørke tid.”
Per Laursen har det som Anders Thomsen: ”Vi spiser god dansk julemad og danser rundt om træet til sange som ’Rudolf med den røde tud’, ’Højt fra træets grønne top’ og ’På loftet sidder nissen’. Vi giver også hinanden gaver lige som alle andre. Det vil sige stort set som alle andre, dog uden de religiøse sange.”
Solhvervssang
En anden deltager i tråden foreslår, at man i stedet for julesalmerne kan bruge Johannes V. Jensens Solhvervssang, hvor første vers lyder sådan her:
Vor sol er bleven kold,
vi er i vintervold
og dunkle dage.
Men nu er nedgang endt
og håbet tændt –
ja, håbet tændt,
for nu er solen vendt,
nu kommer lyset og
den lange dag tilbage.
