Mange folkeskoler har det med at arrangere udflugter til julegudstjeneste i undervisningstiden her i december. I Danmark er det den enkelte skole der afgør, om der arrangeres udflugt til julegudstjeneste eller ej. Det var ikke gået i Frankrig!
Humanistisk Samfund vil gerne anbefale skolepolitikkere at vende opmærksomheden mod Frankrig for at se, hvad der udfolder sig i de offentlige skoler den 9. december på La journée de la laïcité.
Denne dag, som kan oversættes til Sekulariseringsdagen, er årsdagen for adskillelsen af kirke og stat i 1905, som bl.a. indebar, at det religiøse kom ud af skolerne.
Selvom årsdagen er over 100 år, så er traditionen med at markere den med alskens aktiviteter ny. Siden en skolereform i 2013 har skolerne i Frankrig haft pligt til at hænge et ’Charter om sekularisering i skolen’ op et synligt sted sammen med Menneskerettighedserklæringen fra 1789. Charterets artikler minder om republikkens og skolens neutralitet og dens respekt for alle tros- og livssyn.
Laïcité
Laïcité skal ikke forstås som ateistisk, tværtimod er det et princip, der er med til at sikre den enkelte friheden til at tro 
eller ikke tro, samtidigt med at staten og dens institutioner, herunder skolen, er neutral og ikke giver nogen tro forrang. Alle efterlader deres individuelle livssyn uden for skoleporten.
Man kan diskutere forbuddet af tørklæder, kors og kalotter. Men i det mindste er det lige krav til alle, modsat forslag, der har været fremme i Danmark. Netop fordi alle livssyn er ligestillet og skolens neutralitet sikrer dette, giver det nogle helt andre forudsætninger for lighed og inklusion.
Forkyndelse ud af folkeskolen
Vi mener, det er noget mere mudret, når det gælder religionens råderum i folkeskolen. Fra politisk side ser man gennem fingrene, at der foregår forkyndelse i skoletiden, når der tillades konfirmationsundervisning i den understøttende undervisning eller julegudstjenester.
Al den stund at kristendommen har rødder i det mellemøstlige kan man sige, at en tur i kirken vil styrke elevernes interkulturelle kompetencer, foruden øvelsen i at sluge kameler – i hvert tilfælde for nogle. Men det styrker næppe fællesskabet i folkeskolen at man kan fritages fra kirketuren eller den daglige kristendomsundervisning.
Hvilke forestillinger om fællesskab, ligestilling og inklusion ligger der i, at der i hver klasse er elever, som får at vide, at deres rettighed er at få lov til at melde sig ud af fællesskabet? Vi ønsker at folkeskolen er for alle medlemmer af folket, og i er neutral i forhold til livssyn og religion.
Illustration øverst:Pierre Henri Laurent
