[fusion_builder_container hundred_percent=”yes” overflow=”visible”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”]
De nylige opgørelser fra Danmarks Statistik viser, at et rekord stort antal medlemmer har meldt sig ud af folkekirken i andet kvartal af 2016. Helt præcist har 10.300 medlemmer forladt folkekirken.
Domprovst Anders Gadegaard mener i et interview i Politiken 6. september 2016, at det ikke er en tendens der fortsætter, men at udmeldelserne alene kommer på baggrund af Ateistisk Selskabs skræmmekampagne på de århusianske busser og fordi Ateistisk Selskab har lanceret en hjemmeside, hvor man kan melde sig ud.
Selvfølgelig er Ateistisk Selskabs lancering af udmeldelse.dk en af grundene til, at så mange har meldt sig ud af folkekirken lige nu, men det er at undervurdere folk, hvis man mener at det er hele grunden.
Udmeldelse.dk har gjort det nemt og hurtigt at melde sig ud og kampagnen har været med til at starte nye diskussioner om folkekirkens position i samfundet i dag. Men det kan naturligvis også være, at folk har valgt folkekirken fra, fordi de ikke er religiøse.
Sekularisering er en tendens
Den tendens kommer formentlig til at fortsætte de kommende år da det er en langsom og konstant udvikling i Danmark. Som samfund skal vi byde dette udtryk for en reel sekularisering velkommen. Tendensen er ikke ny.
For det første har antallet af medlemmer i folkekirken været støt faldende siden 1990, hvilket alle kan se på Kirkeministeriets egne opgørelser[/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_1″ background_position=”left top” background_color=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” spacing=”yes” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” padding=”” margin_top=”0px” margin_bottom=”0px” class=”” id=”” animation_type=”” animation_speed=”0.3″ animation_direction=”left” hide_on_mobile=”no” center_content=”no” min_height=”none”][1]. For det andet er udviklingen ikke enestående for Danmark. I den seneste ’British Social Attitudes Survey’ fra NatCEN Social Research – som er Storbritanniens største uafhængige analyseinstitut – svarer 48 % af de adspurgte, at de ingen religion har. Denne procentdel er steget de seneste 30 år. Den er ganske vist også faldet fra 51 % sidste år, men det er ingenting i forhold til de 31 %, der svarede, at de var ’ikke-religiøse’ i 1983, da man begyndte at lave opgørelserne.[2]
Samtidig viser undersøgelser i USA, at ’religious nones’ (dem der definerer sig selv som ateister, agnostikere eller som ikke havende nogen religion) er den kraftigst stigende gruppe i tilsvarende undersøgelser af religiøsitet, og at de nu udgør 23 % af gruppen af amerikanske voksne[3]. Man kan sige, at den danske udvikling er en del af en international tendens.
Sæt adskillelsen i gang
Procentdelen af den danske befolkning, der er medlemmer af folkekirken nu er nede på godt 76 %. Det kan ikke affærdiges med et ’det går nok over igen’, men giver anledning til refleksioner over den danske religions- og livssynspolitik.
Og det bør give anledning til at politikerne forsøger sig med nogle svar på de spørgsmål, som Humanistisk Samfund har forsøgt at stille i flere år: Er det ikke på tide, at vi sætter gang i en proces, som skal adskille kirke og stat? Når næsten en fjerdedel af den danske befolkning ikke længere er medlem af folkekirken, er det ikke mere en ’folkets kirke’.
I både Norge og Sverige er man for længst nået til den konklusion, at staten skal varetage alle borgernes interesser, så en statskirke hører fortiden til.
At adskille kirke og stat betyder, at vi tager de første skridt frem mod at ligestille alle livssyn i Danmark, både religiøse og ikke-religiøse. Det betyder ikke, at vi skal afskaffe den evangelisk-lutherske kirke, men det betyder at staten ikke skal forfordele én religion frem for andre religioner og livssyn. Hvilket i øvrigt også strider mod menneskerettighederne, som erklærer, at alle mennesker er født lige og frie, og at enhver har krav på de samme rettigheder uanset race, farve, køn, sprog, religion etc.
Konkrete skridt
Vi kan foreslå flere steder, man med det samme kan tage fat på adskillelsen:
- Man kan fx flytte civilregistrering fra folkekirken til staten, så en moderne stat ikke uddelegerer embedsmandsopgaver til religiøst ansatte.
- Man kan vedtage Liberal Alliances forslag til første skridt til økonomisk adskillelse af kirke og stat, så staten og dermed alle skattepligtige, ikke længere betaler 40 % af præsternes løn.
- Man kunne se kritisk på den medlemsordning, hvor man bliver meldt ind af sine forældre som spæd og aldrig skal aktivt forny sit medlemskab.
- Og i øvrigt kunne man åbne for at livssyn som Humanistisk Samfund, kan opnå samme anerkendelse som religiøse trossamfund. For Humanistisk Samfund betyder det stadig, at vi ikke kan få vielsesbemyndigelse, som fx de humanistiske livssynsorganisationer i Norge, Skotland og Island.
I Humanistisk Samfund mener vi, at landets politikere skal påtage sig ansvaret for at sætte den nødvendige sekularisering i gang – nu![/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]