På landsmødet lørdag den 12. marts i Århus blev der med få sproglige ændringer vedtaget et nyt arbejdsprogram for de næste fem år. Det nye arbejdsprogram erstatter det hidtidige fra 2011-2015 og er gældende indtil 2021.
Der blev heldigvis denne gang valgt en fuldtallig bestyrelse for det næste år. Bestyrelsen har allerede konstitueret sig.
Landsmøde
Den nye bestyrelse består af:
• Lone Ree Milkær, forkvinde
• Marie Louise Pedersen, næstforkvinde
• Jakob Elvers Jørgensen, kasserer
• Thomas Schumann, sekretær
• Nina Faartoft, ceremoniansvarlig
• Niels Dueholm
• Kirstine Kærn
Bestyrelsen konstituerede sig på sit første møde efter generalforsamlingen, men ud over de angivne poster aftales ansvarsområderne på bestyrelsens møde i april.
Der var ikke opstillede kandidater til suppleantposterne, så der kommer desværre ikke nogen under oplæring eller ind i bestyrelsen ad den vej.
Ud over at det er glædeligt hvert år at gense en masse aktive folk i foreningen, var der som alle andre år også nye folk, der lige var trådt ind i foreningen. Det er meget glædeligt at møde nye nysgerrige folk fra hele landet, som vil vide mere, vil ind i foreningen og har andre erfaringer med sig. Sådan opleves det år efter år at det foreningen vitaliseres med nye tanker, nye emner og nye vinkler at se på vores opgaver.
Lokalafdelingen i Aarhus stod bag dette års landsmøde, som startede med et oplæg om Folkekirkens økonomi og sluttede med fælles middag blandt en masse engagerede og skønne mennesker.
Læs i næste medlemsblad i april om generalforsamlingen i Århus.
Her er nogle hurtige billeder fra landsmødet.
Ole Morten Nygård, talsperson