Politiken Talks havde d. 18. maj 2015 inviteret en række forskere og kunstnere til en debat om, hvorvidt åndelighed er nødvendig i den offentlige debat. Jeg havde set frem til at høre relevante bud på dette for os i Humanistisk Samfund så relevante spørgsmål, og jeg havde håbet, at debatten kunne give nogle konkrete bud på helt reelle politiske problemstillinger såsom statens relation til åndeligheden og dens institutioner. Her tænker jeg primært på kirke/stat-forholdet samt på kristendommens særstatus i Folkeskolens undervisning.
Religionshistoriker Jens-André Herbener fremsatte under debatten nogle i mine øjne nuancerede synspunkter, herunder at åndelighed ikke er det samme som gudstro, og at eksempelvis klimakatastrofen skal afværges med en form for “grøn religion”, altså en tro på, at naturen er “hellig”. At der er en grund til at ville passe på naturen, en form for moderne animisme. Herbener fandt således ikke anledning til at angribe åndelighed som sådan, selv om han som forsker (og privatperson) forholder sig kritisk til kristendommen.
Litteraturforsker på Københavns Universitet Dennis Meyhoff-Brink havde en definition, hvor åndelighed er lig det sociale (“korpsånd”, “team spirit” etc) og således ikke er noget mystisk, forbeholdt troende, hvilket støtter de fleste humanisters holdning; nemlig at åndelighed bestemt ikke behøver indebære en gudstro.
Desværre fik Herbener ikke megen tid ved mikrofonen, da panelet hurtigt ledte sig selv væk fra det oprindelige spørgsmål. Videnskabsjournalist og biolog, Lone Frank, fik sammen med professor i antropologi, Rane Willerslev, manøvreret sig selv over i en gammel, irriterende debat om, hvorvidt religion og gudstro er af det gode for mennesker på et personligt plan. Frank fandt ikke overraskende religion irrelevant og unødvendig, hvorimod Willerslev insisterede på religion som værende lig kreativitet (hvilket undrede de tilstedeværende kunstnere). Det oprindelige spørgsmål om åndelighed handlede jo netop ikke kun om religion, men derimod om åndelighed. Dette ændrede fokus fik mig til at gå skuffet fra arrangementet, fordi jeg havde håbet på at høre holdninger til og bud på åndelighedens rolle i samfundslivet.
Skrevet af Nina Faartoft, medlem af Humanistisk Samfund og begravelsesceremonileder
